20-12-2010 | Press Release | København

AkzoNobel Casco Adhesives styrker miljøarbejdet med IFS Eco-footprint Management

Casco Adhesives, som er en del af AkzoNobel, en af verdens førende kemikoncerner, har skrevet en aftale med IFS om opgradering og udvidelse af deres forretningssystem for at effektivisere deres processer og forbedre miljøarbejdet. Udvidelsen inkluderer bl.a. implementering af IFS Eco-footprint Management til analyse og dokumentation af virksomhedens miljøpåvirkning i hele værdikæden.

Casco Adhesives i Kristinehamn og Nacka, som har anvendt IFS Applications siden 1994, udvikler og sælger lim og limsystemer til den træbearbejdende industri. De bruger i dag IFS Applications til at styre og følge op på økonomi, produktion og logistik. Udover Eco-footprint-komponenten omfatter Casco Adhesives’ opgradering også:

  • Den nye brugergrænseflade IFS Enterprise Explorer til at øge brugernes produktivitet
  • IFS Trade Management, en ny komponent til virksomheder med mere avancerede behov indenfor handel og distribution samt udvidet støtte til produktudvikling indenfor procesindustrien

Målet for Casco Adhesives er hurtigere at kunne udvikle, teste, miljødeklarere og lancere sine produkter på markedet og tydeligere positionere sig som førende indenfor hensyntagen til miljøet.

– For os er miljø og kvalitet i fokus indenfor alle led i organisationen, siger Sara Nilsson, Acting Environment Manager hos Casco Adhesives. Vi er både miljø- (ISO 14001) og kvalitetscertificerede (ISO 9001) og arbejder kontinuerligt med at mindske ressourceforbruget, leve op til øgede miljøkrav for råvarer, udvikle miljøvenlige produkter og reducere mængden af affald. Med IFS Eco-footprint Management får vi en løsning integreret med forretningssystemet, som effektiviserer virksomhedens miljøarbejde.

Eco-footprint Management gør det muligt at spore miljøpåvirkning i hele logistikkæden, fra anskaffelse af råvarer og produktion til distribution og anvendelse af produkterne. Det gør det muligt at analysere virksomheden ud fra et helhedsperspektiv og få en oversigt over miljøomkostningerne.

– Hvis vores kunder vil opfylde krav fra myndighederne eller være proaktive indenfor miljøarbejde, så er det netop denne her type værktøj de har behov for. IFS har satset på hurtighed og fleksibilitet og kan derfor allerede nu opfylde kundernes behov og tilbyde dette som en integreret del af forretningssystemet. Værktøjet hjælper vores kunder med at håndtere risici på bestyrelsesniveau, positionere sig på markedet og opfylde stadigt strengere regler, siger Alastair Sorbie, administrerende direktør i IFS AB.

Procesindustrien er en af de brancher, som IFS fokuserer på. IFS tilbyder branchespecifik funktionalitet til virksomheder indenfor kemiindustrien, levnedsmiddelindustrien, papir- og masseindustrien samt metalindustrien. IFS Applications til procesindustrien håndterer alle vigtige forretningsprocesser som batchbalancering, recepthåndtering, kvalitetssikring og prognosticering. Forretningssystemet indeholder også en komplet løsning til håndtering af anlæg og produkters livscyklusser, CRM, økonomi og HR.

IFS’ kunder indenfor procesindustrien tæller bl.a. Dyrup, Jotun, Flint Group, Willamette Valley Company, Akzo Nobel og Becker Industrial Coatings. Andre kunder indenfor procesindustrien er Pepsi, PFX Pet Supply, Chingford Fruit, SSAB, Hutmen, Nucor Corp, Holmen Paper og SCA Graphics.

Om IFS

IFS er en børsnoteret virksomhed grundlagt i 1983, som udvikler, leverer og implementerer IFS Applications, et komponentbaseret forretningssystem baseret på SOA-teknologi. IFS fokuserer på virksomheder for hvem en eller flere af følgende kerneprocesser er strategiske; vedligehold & service, produktion, logistik og projekt. IFS har mere end 2000 kunder, er repræsenteret i mere end 50 lande og har ca. 2.700 ansatte. I 2009 havde IFS en nettoomsætning på SEK 2,6 milliarder.

Om Casco Adhesives

Casco Adhesives udvikler, fremstiller og sælger lim og hærdere til den globale træbearbejdende industri. De leverer produkter til bærende konstruktioner (limtræ), gulvbelægning og møbelindustrien.

Casco Adhesives er en del af Akzo Nobel, som er en af verdens førende kemikoncerner. De har produktudvikling og produktion i et antal forskellige lande i Europa, Asien, Nord- og Latinamerika. Siden 1928 har Casco Adhesives udviklet et godt profileret sortiment, der omfatter et stort antal produkter.

For mere information se www.AKZONOBEL.com/casco

Anne R. Vandbakk 
Phone: +46 8 58 78 45 00

Phone: +46 8 58 78 45 00