IFS MANUFACTURING™

Manufacturing

Vores produktionskomponenter kombinerer et enkelt, højtautomatiseret forløb, til håndtering af repetitive opgaver, med avanceret funktionalitet til afvigelseshåndtering. Det bliver dermed lettere at opfange og håndtere afvigelser. Denne stærke og mangefacetterede løsning understøtter planlægning, udførelse, kontrol og analyse i mange produktionstyper, i alle faser af produktionsprocessen og for alle dine medarbejdere. Komponenten understøtter desuden Lean Manufacturing samt mixed mode-produktion, hvor forskellige typer produktion anvendes i det samme produktionsmiljø.

IFS/Multisite Planning™ hjælper dig med at forbedre din evne til at levere til tiden samt øge kundetilfredsheden ved at kunne udarbejde bedre prognoser for udbud og efterspørgsel for dine produkter, når din virksomhed har flere sites. Du kan udvikle en omfattende produktionsplan, beregne tidsfaseinddelte behov for materialer og optimale partistørrelser, oprette distributionsordrer og derefter beregne den produktionskapacitet, der er behov for.

IFS/Make-to-Project™ er et helt unikt koncept for projektbaseret produktion, som giver dig fleksibiliteten til at forbinde produktionsordrer, dynamic order processing-strukturer (DOP), indkøbsordrer og andre elementer direkte med projektaktiviteter. Lagerfunktionaliteten kan anvendes i en projektsammenhæng, og materialer kan overføres mellem projektaktiviteter og mellem projektlager og standardlager.

IFS/Engineer-to-Order™ gør det lettere at håndtere kundespecifikt design ved at integrere projekter og produktstrukturer. De bestilte produktstrukturer kan være en kombination af standardprodukter og projektspecifikke strukturer. Indkøbsprocessen startes i henhold til projektplanen, og hver ændring kan registreres, hvilket sikrer optimal fleksibilitet, kontrol og omkostningseffektivitet i det leverede projekt.

IFS/Make | Configure | Assemble-to-Order™ håndterer og forenkler ordrebaseret produktion lige fra avanceret Make-To-Order (MTO) til Assemble-To-Order (ATO) og til ordrespecifikt design samt egenskabsbaseret konfiguration og standardprodukter.

IFS/Constraint-Based Scheduling™ optimerer din produktionsplan, så du hurtigt kan reagere på ændringer på markedet eller i kundeefterspørgslen. Ved at identificere flaskehalse i produktionen kan du levere til tiden og holde styr på produktionsomkostningerne. Kapacitetscheck på flere sites og niveauer gør det muligt at lave en præcis beregning af leveringstiden. Komponenten omfatter også Advanced Planning Board, et offline-planlægningsværktøj, som du kan køre samtidigt med online-klienten.

IFS/Costing™ giver indsigt i de omkostninger, der er forbundet med din virksomheds produkter, så du kan træffe mere velfunderede beslutninger. Løsningen understøtter traditionel omkostningsberegning, aktivitetsbaseret omkostningsberegning (ABC) eller en kombination af disse.

IFS/Batch Process™ giver batch-orienterede procesvirksomheder en konkurrencemæssig fordel ved hjælp af mere effektiv produktionsplanlægning, levering til tiden og højere produktkvalitet.

IFS/Repetitive Production™ øger effektiviteten ved at reducere og endda fjerne transaktioner i produktionsprocessen. Kombineret med IFS/Planning kan du skabe et kombineret pull/push-system ved hjælp af materialebehovsplanlægning (Material Requirements Planning - MRP) til at generere tidsplaner for produktionslinjer og leverandører samt til at dimensionere Kanban-kredsløb.

IFS/Shop Order™ er et omfattende værktøj til overvågning og kontrol af produktionsordrer gennem hele livscyklussen, som sikrer, at alt arbejde i produktionen udføres som planlagt. Det omfatter support af mange produktionsmodeller og er tæt integreret med IFS/Costing og IFS/Inventory.

IFS/Shop Floor Reporting™ giver dine medarbejdere en effektiv og nem måde til hurtigt at rapportere produktionsoplysninger på. Det giver dig status for driften, mængden af fremstillede og kasserede emner og de samlede driftstimer.