3. July 2018

Nettpartner vælger IFS Field Service Management

Nettpartner

IFS-løsningen sikrer, at Nettpartners kørende serviceteknikere fuldfører flere opgaver i første forsøg. Løsningen reducerer også tidsforbruget til rejser og forberedelse.

IFS har indgået en aftale med Nettpartner om levering af IFS Field Service Management (FSM). Nettpartner er Norges førende entreprenør inden for elektrisk infrastruktur relateret til højspændingsledninger, regionalnet og strømforsyning til jernbanenettet.

Nettpartner arbejder inden for hele værdikæden, fra projektering og bygning til vedligeholdelse, opgradering og tilsyn. Virksomheden har for nylig leveret en række højprofilerede projekter, herunder blandt andet Zephyr - Norges største vindmøllepark - og installation af Europas største ladestation til Tesla.

For at videreudvikle sin førerposition ønsker Nettpartner at styrke sine serviceteknikere med et topmoderne værktøj. Derfor er IFS FSM blevet valgt som virksomhedens nye, centrale styringsplatform.

Vi har oplevet en enorm vækst siden opstarten i 2006. Det har øget behovet for et bedre værktøj, som kan sikre vores indtjeningsevne og styrke kundetilfredsheden. I dag er digitale værktøjer lige så vigtige som skiftenøglen i arbejdsbæltet og giver mulighed for at optimere, forudse og understøtte arbejdsgangene hos vores kørende serviceteknikere. IFS FSM hjælper os til at sikre et vellykket resultat i første forsøg. Det vil medføre, at serviceteknikerne kan udføre flere opgaver med større præcision og derved styrke kundetilfredsheden, siger administrerende direktør i Nettpartner, Arild Borgersen.

IFS FSM er førende på markedet og vil understøtte Nettpartner på følgende områder:

  • Ressourcestyring af personale og udstyr
  • Ny mobil klient
  • Bedre håndtering af større udstyr
  • Koordinering af underleverandører

Vi er glade for, at Nettpartner har valgt vores løsning til at understøtte dem i nogle af Norges vigtigste infrastrukturprojekter. IFS FSM anvendes af en lang række kunder verden over og er derfor et oplagt valg for virksomheder med komplekse behov. Vi ser frem til at arbejde videre med Nettpartner og at sikre, at de fortsat kan levere fremragende kundeservice, siger Elni Kulmer, som står i spidsen for IFS Scandinavia.

Læs mere om, hvordan IFS understøtter servicevirksomheder: www.ifsworld.com/corp/industries/service/.

Om Nettpartner

Nettpartner bygger, drifter og vedligeholder infrastruktur inden for strøm, bredbånd og jernbane. Virksomheden blev etableret i 2006 og har i dag, inklusiv alle datterselskaber, omkring 500 ansatte og en årlig omsætning på en milliard NOK. Hovedsædet ligger lige uden for Oslo, og der er lokalkontorer over hele Norge. Der er flere oplysninger på www.nettpartner.no.

Om IFS

IFS udvikler og leverer forretningssystemer til kunder over hele verden. IFS’ kunder er primært producerende virksomheder, virksomheder der vedligeholder anlæg og servicefokuserede virksomheder. IFS er i kraft af dyb branchekompetence, innovative løsninger og et stærkt kundefokus en anerkendt markedsleder i branchen. IFS har 3.500 medarbejdere og mere end 10.000 kunder verden over. Virksomheden har lokale kontorer flere steder og et voksende partnernetværk. Der er flere oplysninger på IFSworld.com.

Følg os på Twitter: @ifsworld

Læs mere om teknologi, innovation og kreativitet på IFS Blog: http://blog.ifsworld.com/

Contact Information

Marketing Director Tom Smith

Phone: 47 4104 6997

Contact Tom Smith